8 ugers boot-camp-forløb

Michael Hedam

Træner: Thomas Andersen

Hele Michael Hedam's historie

I januar 2016 startede jeg et lidt større projekt hvor jeg ville tabe mig, og generelt bare leve sundere. De første 3-4 måneder gik det rigtig godt og jeg tabte 12 kg, bare ved at omlægge min kostvaner. På et tidspunkt gik jeg bare i stå, og vægten ville ikke rigtigt længere ned, selvom mit mål ikke var nået.

Da jeg så at Thomas startede nogle hold op i Nyborg, undersøgte jeg hvad det egentlig var for noget. Indtil da havde jeg ellers sagt at træning ikke var noget for mig, men jeg tog chancen og tilmeldte mig træningen hos GoalGain, da jeg synes Thomas’ koncept lød som noget for mig.

Når man har små børn, så kan et par timer om ugen i et træningscenter virke uoverskueligt, og derfor passede det mig godt at vi ”kun” skulle træne 2 x 30 minutter om ugen.

Jeg var meget nervøs til at starte med, da jeg ikke var klar over hvad jeg havde tilmeldt mig. Men der var ingen grund til at være nervøs, da Thomas var super god til at guide og støtte mig igennem både tests og div. øvelser.

Jeg vidste egentlig godt at det ville blive hårdt, men jeg havde aldrig nogen sinde drømt om at det ville blive så hårdt. Mit hold blev tæsket igennem de forskellige øvelser, og sveden piblede frem fra vi startede.

Vi gav os fuldt ud, og selvom det var hårdt, var det den fedeste følelse at stå efter en træning og vide hvor meget man havde knoklet, og jeg tog altid hjem med et smil og en ekstra spand energi.

Både før, under og efter de 8 ugers træning, er vi blevet testet, målt og vejet, og det er fedt, at Thomas hele vejen igennem har ville følge op på vores fælles mål og resultater.

Nu er de 8 uger så forbi, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at jeg havde nået mine mål uden hjælpen fra Thomas og GoalGain. Han er super kompetent og har givet mig mod på at fortsætte med at træne.