16 uger

Kristina Andersen

Træner: Thomas Andersen

Hele Kristina Andersen's historie

Mit forløb startede midt i november 2015 med 2 prøvetimer og fik en veninde (Maiken) med på at skulle tage et 8 ugers bootcamp forløb ved GoalGain. Sidenhen har det ene 8 ugers forløb afløst det andet med KUN en uges pause og har nu sidste træning torsdag 30.juni 2016. Jeg har i sinde at købe et 4 ugers forløb efter sommeren, ligesom for at kickstarte det hele igen efter jeg holder lidt ”fri” (med omtanke) sommeren over.

Jeg har prøvet at træne individuelt (kun Thomas og jeg) – sammen med en veninde – på hold á 4 personer. Hvert slags forløb har hver især givet mig noget til min træning og udfordret mig.
Alt imens har jeg kørt 5:2 diæten stabilt ved siden af, dog med lidt besværlighed her på det sidste og derfor har jeg valgt at købe en kostplan på 9 uger gennem GoalGain, der er restriktiv på kcal kombineret med 5:2, som jeg starter op på her i juni.

Jeg valgte GoalGain, fordi gerne vil af med det såkaldte ”bildæk” på maven. Jo – der er da andre ting jeg også gerne vil have strammet op, men det jeg mest er ked af er ”bildækket”.
Dertil blev jeg inspireret af flotte vægttab hos nogle piger fra min folkeskole og ukendte piger på instagram – hvor jeg tænkte: ”Kan de – kan jeg også! Nu gider jeg ikke at være hende den tykke mere. Den tykke pige i klassen.”
En lille fremtidig drøm er da også at være en fit mommy – både under og efter graviditeten. Så hvorfor ikke gå i gang nu for også at være fit og generel sund inden en eventuel graviditet og for at gøre det nemmere at være fit under og efter graviditeten?

Jeg blev nødt til at have en personlig træner på, hvis jeg skulle se nogle resultater (primært vægttab). Én til at stå og presse mig det ekstra. Det ekstra som jeg ikke presser mig selv i fitness når jeg alene står og træner. Det er jo så nemt at give op når det bare bliver en lille smule hård ikk?

At det så lige blev GoalGain/Thomas faldt på at prisen for et forløb er til at betale, at man bliver vejet og får målt fedtprocent og at der bliver tilbudt noget anderledes slags træning (HIT + naturefit) end hos en personlig træner i Fitness World – hvilket også udfordre mig som person oO(I naturen? Jamen så bliver man da beskidt, alle mulige kan kigge på en og det er da vild ukomfortabelt i forhold til indendørs?)Oo
Men det er SÅ fedt at blive udfordret på denne måde – man bliver stærk af det og det styrker ens selvtillid – for kan man træne HIT udendørs i al slags vejr, kan man sgu da lidt af hvert!

Bonus er så også at finde ud af hvor kompetent ens træner (Thomas) er, at han er åben omkring sig selv, helt nede på jorden og god at snakke med, og det at han tager hensyn til ens problematikker/skader og niveau (styrke og kondition)
… og så er det da rart med noget godt at kigge på imens man træner sin røv ud af bukserne 😉