8 uger

Mikala

Træner: Thomas Andersen

Hele Mikala's historie

Kom i form. Kom i form var det jeg ønskede. Derfor kontaktede jeg en personlig træner. Det kan godt være svært at finde tid til det hele, og som alenemor især. 30 min. et par gange om ugen var dog til at holde til og få passet ind i hverdagen. I starten var jeg lidt skeptisk over for, om 30 minutter virkeligt var nok til at komme i form. Jeg blev klogere. Det er absolut nok, men ok træningen er også meget hård. Det har været inspirerende at træne i naturen. Det er meget ligetil, fordi det ikke kræver indsigt i træningsudstyr.

Vi har primært trænet i parken, hvor jeg bor, hvilket har gjort det let tilgængeligt og nemt at komme afsted. Det har været en meget effektive træningsmetode til at sikre god samvittighed og overskud i hverdagen – både fysisk og mentalt.

Jeg er alene med en dreng på 3 år. Det var derfor overskueligt at nå at træne en halv time imellem arbejde og at skulle hente ham i børnehave. De dage, hvor det ikke passede med at få barnet passet eller at jeg kunne nå det inden, at han skulle hentes. Der var han med og legede på legepladsen imens.

Samtidig med at jeg startede op, startede jeg på 5:2 kuren, hvilket er en meget overskuelig kur – specielt i en travl hverdag. De først 14 dage var hårde, men efterfølgende fik jeg den gode følelse i kroppen Har på trods af ”dårlige” knæ bl.a. opnået at kunne løbe en tur på 5 km i nogenlunde tid og uden genér efterfølgende.

Derudover har det bare været sjovt at træne sammen med Thomas. Selvom det var hårdt og jeg fik ”pisk” var der plads til at have det sjovt samtidig med. Mit ønske om at kom i form, er indfriet. Jeg er i meget bedre form nu.