GoalGain

TRX slyngetræner

TRX slyngetræner

Det får du ud af dette indlæg

I dette indlæg vil jeg komme ind på, hvad en TRX slyngetræner er, og hvorfor den er god i de fleste træningssammenhænge. Derudover vil jeg henvise til videoer, der viser, hvordan du kan bruge slyngetræneren.

Hvad er en TRX slyngetræner?

TRX er selve mærket og er den originale model, som blev udviklet af Navy SEALs soldaten Randy Hetrick som redskab til den træningsform, som han praktiserede - træning med egen kropsvægt.

Hvorfor er TRX slyngetræneren god i de fleste træningssammenhænge?

Med min fysioterapeutiske baggrund er min vurdering at TRX slyngetræneren er god i de fleste træningssammenhænge. Enten som sekundær og supplerende træning, eller som primær træningsform.

Nu vil jeg fortælle dig, hvad TRX specielt er egnet til.

Core-træning

Core betyder kerne. Core træning er træning af din kernemuskulatur. Kernemuskulaturen er både lokale og globale muskler, der støtter op omkring din kropskerne, som først og fremmest er de dybtliggende muskler, der er tilknyttet rygsøjlen. De stabiliserer mest, fordi de er tættest på rygsøjlen, men de globale muskler - muskler, der ligger udenpå, stabiliserer også men i mindre grad. TRX slyngetræneren giver dig bedre mulighed for at aktivere de dybtliggende og stabiliserende muskler end fx styrketræning, som overvejende har fokus på global muskulatur. I alle dine daglige gøremål og træningsformer har du gavn af en stærk dybtliggende muskulatur, fordi de fungerer som stabilisatorer og sørger for, at du ikke synker sammen i din kropsholdning. En løber løber fx bedre i en mere ret kropsholdning end i en nedsunket. En gymnast har ligeledes brug for stærk dybtliggende muskulatur for at udføre gymnastiske øvelser - fx at gå på hænder. Selv en der sidder på kontor har brug for en stærk core for ikke at synke sammen og komme i dårlige kropsstillinger.

Muskler der aktiveres ved core-træning er: De dybe, lige, skrå og dybtliggende mavemuskler, de dybe roterende rygmuskler, de stabiliserende rygmuskler, balle- og hoftemuskulatur, samt musklerne i bækkenbunden.

Stærk core = Bedre performance i de fleste træningssammenhænge og ved daglige gøremål

Flerledsøvelser - aktivering af flere muskler per øvelse

Træning med TRX slyngetræner er øvelser, der involverer flere øvelser og skal trænes med dette for øje. Du kan ikke ret godt bruge slyngetræneren til isolationsøvelser, som er træning af en enkelt muskelgruppe. Fx biceps. I øvelserne med slyngetræneren rammer du altid flere muskler samtidigt. I denne video - på tiden 3 min. og 40 sek.- aktiveres fx begge biceps og begge m. rhomboideus i øvelsen. Derudover er der aktivering i coremuskulatur, som fungerer som stabilisering. I videoens 6 min. og 19 sek. trænes bryst, skulder og tricepsmuskulatur.

Nu vil give dig indsigt i andre fordele ved TRX slyngetræner.

Varierede træningsmuligheder

TRX er udbredt og giver dig mulighed for at træne varieret. Derfor bliver det aldrig kedeligt for dig. Du kan altid finde en ny øvelse eller gå tilbage til en gammel øvelse, når du kører træt i de øvelser, som du laver i dag. Der findes mange videoer og mange bøger om træning med en TRX slyngetræner. Videoerne findes på youtube. Bøgerne fx på Amazon.

Fylder ingenting

Sådant et TRX slyngetræner kit fylder peanuts ved siden af meget andet træningsudstyr.

Nem at tage med og opsætte

Slyngetræneren er meget nem at opsætte. Du kan opsætte den i hjemmet, eller du kan tage den med ud i naturen og sætte den op der. På youtube kan du finde vejledning i opsætning, men ellers følger der også en manual med ved køb. Vægten er blot 1120 gram.

Holdbarhed

TRX har høj holdbarhed, der holder til 160 kg kropsvægt. Håndtagene er af hårdt gummi.

Læs mere om produktet her.