GoalGain

Vægttab med HIIT

Drømmer du om et hurtigt vægttab, men kan du alligevel ikke se dig selv 2 timer i et fitnesscenter dagligt?

Et fitnesscenter er oftest fyldt med mange mennesker, er tidsrøvende og i nogle tilfælde pengeslugende, fordi man ikke får det brugt. Det bliver hellere ikke billigere af, at du ikke kan sige medlemskabet op fra dags dato, men skal betale måneden ud + løbende måned.

Heldigvis er et fitnesscenter et overflødigt redskab til at nå et hurtigt vægttab og en bedre form. Smart og fancy ser det ud, men du kan lige så godt gå ud i naturen, finde nogle sten, bjælker eller bare bruge din egen kropsvægt og få træningen overstået på 20-30 min. I øvrigt vil du finde ud af, at det virker meget bedre.

For grundlæggende set er vores arvemateriale stadigvæk som for 10.000 år siden. Dengang gik vi meget og samlede, men vi kom også op i fart, når vi skulle jage eller løbe fra fare. Mange af vores gener aktiveres, når vi fx sprinter. Det handler nemlig om at skabe noget i miljøet, der aktiverer dine gener, og det er enkelt. Forsøg at lev som en stenaldermand på områderne diæt og fysisk aktivitet. Det indebærer sultperioder, som du får på 5:2 og HIT træning.

Ja for HIT træning handler netop om, at du i en kort periode giver dig fuldt ud, som hvis du var i fare for at blive spist af et dyr. Det aktiverer generne på en meget sund måde.
HIT træning kan vare ned til 3×20 sekunder 3 x pr. uge, – i hvert fald for at øge din sundhed. Det beviser dokumentarudsendelsen; The truth about exerzice.

Det hurtige vægttab kræver dog HIT træning i længere tid. Hold pulsen på ca. 90 % af max pulsen størstedelen af de 20-30 min. Du kan sprinte med høj fart i 30 sekunder. Holde 10 sekunders pause og gentag nogle gange. Derefter kan du lave øvelser med sten, tage nogle burbees og armstrækninger og så tilbage til sprint-turen igen.

HIT træningen giver dig øget efterforbrænding i op til 48 timer efter et træningspas. Når du kombinerer HIT træning med 5:2 diæt, opnår du et hurtigt vægttab, som også er let at vedligeholde. Du træner jo kun 2 gange pr. uge, og faster også kun 2 x pr. uge.

Resten af ugens dage gør du, hvad du vil. Og set i et træningsperspektiv så bruger du samlet set kun 40-60 min. om ugen på din træning. Det passer vel bedre ind i hverdagen end 14 timer om ugen i et center?