GoalGain

2 HIIT øvelser ved stranden

Simpelt workout ved stranden!

Du kan hurtigt lave dig et simpelt men godt workout ved stranden, som ikke tager ret lang tid. 

Jeg er fan af at holde programmet simpelt. Vælg 2-3 øvelser, kør dem efter hinanden uden mere pause end 5-10 sekunder og gentag øvelserne 3-5 gange.

I videoen her er der 2 øvelser, som involverer de store muskelgrupper, sætter pulsen i vejret og giver dig en god efterforbrænding.

Den ene øvelse er thrustes. Øvelsen træner både din mave, dine ben samt dine skuldre og arme, da trinene i bevægelsen involverer flere led. 

Thrustes med sten

Thrustes med sten udføres ved, at man starter med et godt greb om stenen og med et greb, hvor det føles naturligt at kunne skubbe stenen yderligere op til strakte arme. 

Derefter går man ned i knæene. Du kan gå dybt eller du kan gå til 90 grader. Idet, at du strækker benene, strækker du armene og således skubbes stenen op i strakte arme. Ben og arme strækkes samtidigt. På den måde udvikler du mest kraft. Og husk at den overvejende kraft kommer fra dine ben. Derfor skal du accelerere med fuld kraft, når du strækker dine ben. 

Skulderpres med sten

Den anden øvelse er en mere specifik skulderøvelse, hvor du kan bøje lidt i knæene, men ellers skal du forsøge at presse stenen over hovedet uden benenes hjælp. Denne øvelse er også en flerledsøvelse, men dog mere specifikt lokaliseret til skulder- og triceps muskulatur.

Du bruger også mave og ryg, som stabiliserer dig i bevægelsen. Øvelsen kræver også en del balance. Husk at spænde op i mave og ryg, når du presser stenen opad. 

Hvis du vil gøre øvelsen hårdere, og vil bruge samme sten, så fokuser især på at sænke stenen langsomt (4-5 sekunder, excentrisk fase), og skub stenen op med større hastighed (2 sekunder, koncentrisk fase). Det vil udtrætte dig hurtigere.